I fire skriv har jeg dækket det mest essentielle omkring RAH, hvilket gerne skulle svare på de fleste spørgsmål.
1. Hvad er RAH
2. Hvordan udløses strækrefleksen
3. Hvilken effekt kan vi forvente og hvor længe kan vi forvente den bedring holder.
4. Hvordan bruges RAH i klinikken.
Hvad er RAH.
RAH er en manuel behandlingstilgang, med potentiel stor effekt, rettet mod smerte i bevægeapparatet, muskelømhed og muskelstivhed.
RAH står for Reciprok Antagonist Hæmning, der er den fysiologiske mekanisme, der foregår når vi udløser en muskels strækrefleks. Også kaldet den myotatiske refleks.
Det var Dr. Charles Sherrington, der igennem sit arbejde med nervecellen beskrev strækrefleksen og viste, at når en muskels strækrefleks udløses, sker der samtidigt en inhibering / afslapning af antagonisten (den muskel der laver den modsatte bevægelse). En inhibering og afslapning, der blev kendt som Sherringtons anden lov.
Sherrington’s arbejde med nervecellen gav ham nobelprisen i fysiologi / medicin i 1932.
Det er netop inhiberingen af antagonisten, der er et af grundelementerne i hypotesen for RAH.
Når en muskel inhiberes eller afslappes ændres musklens spændingstilstand. Lidt bredere kan vi sige, at konteksten i musklen ændres. Og det er denne kontekstændring, der potentielt kan ændre vores smerteoplevelse.
Vi ved nemlig, at smerte påvirkes af den kontekst vi er i, og at vores hjerne har en kæmpe finger med i spillet om, hvordan konteksten opfattes og om vi oplever smerte.
Hjernen samler konstant information fra hele kroppen og fra omgivelserne omkring os, som den hele tiden bruger til at vurdere vores tilstand, og om der er “brug for” at der bliver produceret smerte.
Når musklen inhiberes gennem strækrefleksen, og konteksten i musklen derfor ændres, så ændres feedbacket og beskederne fra musklen til hjernen også.
Det er denne ændring af feedback / besked til hjerne, der potentielt også ændre vores oplevede smerte. Det er i hvertfald tanken og hypotesen bag RAH.
Med få ord kan det beskrives således.
* Når en muskels strækrefleks udløses inhiberes / afslappes antagonisten.
* Dette ændre konteksten i musklen og ændre feedbacket til hjernen.
* Den ændrede feedback til hjernen ændre potentielt smerteoplevelsen.
Hvordan udløses strækrefleksen.
Når vi gennem anamnesen og palpationsundersøgelsen har fået en idé om hvilke muskler vi gerne vil adressere, begynder arbejdet med at udløse strækreflekser.
Her er det vigtigt at husker på, at det er antagonisten til den muskel vi vil adressere, vi skal udløse strækrefleksen af.
Vi udløser strækrefleksen på to måder. Enten på den klassiske måde, med en reflekshammer, eller ved at give musklen et lille hurtigt stræk med hvad der kan se ud som et hurtigt “ryk” eller “spjæt” ind i musklen.
Begge måder er effektive måder at udløse strækrefleksen på, selvom den klassiske med strækrefleksen absolut er det nemmeste for langt de fleste.
Men det er virkelig brugbart, at få lært sig “spjæt” teknikken, da den kan bruges til det jeg kalder de generelle teknikker, samt til når det er svært at nå musklerne med reflekshammeren som de dybe muskler omkring hofteleddet eller sub scapularis på bagsiden af skulderbladet.
Teknikkerne i RAH er delt op i en række generelle teknikker, hvor vi adresserer flere muskler på én gang, og en rækker specifikke teknikker, hvor hver enkel muskler adresseres specifikt.
“Spjætteknikken” kan bruges både ved de generelle teknikker samt når musklen skal adresseres specifikt, mens reflekshammeren “kun” kan bruges når musklerne adresseres specifikt.
Hvilken effekt kan vi forvente og hvor længe kan vi forvente den bedring holder.
Først er det vigtigt at gøre sig klart, at RAH er en teknik, hvor vi skal se god effekt med det samme, for at det giver mening at arbejde videre med RAH.
Altså vi skal kunne bedre det folk kommer med væsentligt med det samme.
Vi skal ikke behandle tre gange om ugen i otte uger, for en eventuel effekt.
Nej, effekt med det samme eller videre til andre tiltag.
Jeg kan med RAH skabe en væsentlig umiddelbar bedring hos en forbløffende, stor gruppe.
Skulle jeg komme med et forsigtigt bud på hvor mange, siger min erfaring mig at hos ca. 80% der kommer kan jeg med RAH skabe en forbedring vi ikke er i tvivl om er der.
Hos ca. 20% procent sker der ikke rigtigt noget, og så er det videre til andre tiltag.
Jeg ser bedringer som spænder lige fra “Jooh, det føles da bedre” til “Wow, hvad skete der lige der”.
Og det er svært på forhånd, at gætte mig frem til, hvem RAH “virker” godt på.
Jeg skal have folk mellem hænderne og give det et skud, for at vide præcist om RAH giver mening i den enkeltes tilfælde. Til gengæld ved vi med det samme om RAH virker.
RAH har potentiale til at gøre en kæmpe forskel.
Jeg kan stadig selv blive forbløffet over hvilken effekt RAH kan have, og hvor hurtigt og effektivt det kan ændre folks smerter og funktionsniveau.
Tag eventuelt et kig på alle videoerne på klinikkens hjemmeside, og få et indblik i hvilken effekt RAH kan have.
Hvis vi kan skabe en stor bedring med det samme, så er næste skridt, at se hvor længe den bedring holder.
Her ser jeg hele paletten. Lige fra at smerterne kommer tilbage nærmest med det samme, til at smerterne bare aldrig rigtigt vender tilbage.
Og jeg er også her holdt op med at prøve at gætte mig frem til hvem der reagerer hvordan. Det må tiden vise.
Så hvis vi ser en stor bedring efter første behandling, så er det ud og leve livet, og se hvad der sker.
Jeg bruger RAH så længe vi ser en umiddelbar bedring med det samme, og så længe noget af den bedring holder.
Hvordan bruges RAH i klinikken.
Her i David Bonde Klinikken er RAH en integreret del af undersøgelsen, på linje med andre fysioterapeutiske test.
Jeg bruger RAH til at få en idé og et billede af, hvad det er for gener og smerter vi har med at gøre og hvor let påvirkelige de er.
Men først og fremmest bruges RAH til at se om vi lynhurtigt kan skabe en stor bedring.
Tænk nu hvis vi med RAH kan bryde den onde cirkel og få smerterne til at blive væsentligt bedre nærmest med det samme. Så vil vi potentielt kunne spare folk for en masse restriktioner og hjemmeøvelser.
Så efter anamnesen optager vi baselinetests og laver en palpationsundersøgelse, og bruger så lidt tid på at se, hvordan RAH “bider”.
Kan vi skabe en umiddelbar væsentlig bedring med det samme?
Kan vi det, vil næste skridt være at se hvor længe den bedring holder.
Så beskeden til folk vil oftes være. Ud og lev livet og lad os se hvad der sker. Der er ikke noget du ikke må, men lad være at gøre noget dumt.
Hvis den umiddelbare bedring holder, så er det ofte nok med en enkelt behandling og lidt gode råd og fif.
Andre gange komme smerterne tilbage helt eller delvist, og vi skal lægge en mere grundlæggende plan for, hvordan vi bedst får guidet folk ud af smerterne.
Alt fra gode råd og fif til hvad vi skal være opmærksomme på i hverdagen.
Specifikke træningsøvelser, der vil kunne skubbe i den rigtige retning, eller struktur på mere generel træning og bevægelse.
Egentlig er der ikke to veje, der er helt ens, og vi tager altid udgangspunkt i hvordan folk præsenterer sig med smerterne og generne.
Nogen gange kan RAH som behandling ikke “klare” det hele alene, men sammen med andre manuelle teknikker eller slet og ret massage, kan vi skabe endnu bedre resultater end med RAH alene.
RAH er simpelt, ufarligt, hurtigt at lave, og ofte med stor effekt.
Men er det løsningen for alle?… Nej selvfølgelig ikke.
Det er vigtig at pointerer, at RAH’s hypotese og specifikke interventionseffekt ikke er undesøgt med kliniske forsøg, og virkningshypotesen derfor er en hypotese, og de oplevede effekter er trukket erfaringsmæssigt fra klinikken.
